Ideen om at starte en webshop

juliaogmarie

“Hvordan kom I på ideen om at åbne jeres egen webshop?”

Dét spørgsmål får vi tit fra venner og familie, og det forstår jeg faktisk godt. Det kan måske virke som et pludseligt projekt, et vi lige havde fået fra en lys idé. Men vi havde faktisk haft drømmen i næsten et år inden webshoppen gik online. Når det så er sagt, vil jeg sige, her i bagklogskabens klare lys, at det er en fordel, hvis man kan alliere sig med nogle, som måske har prøvet det før. Vi startede ud helt fra bunden, uden noget som helst kendskab til at drive en webbutik. Men vi kastede os ud i det, læste os til alt det som vi ikke vidste noget om, og kørte efter “try and learn”-metoden (hvis der er noget, der hedder det), vi prøvede os i hvert fald frem med de fleste af de tekniske udfordringer, vi havde.

Både Julia og jeg læser eller har læst kommunikation og marketing, og har naturligt en interesse i sociale medier og web. Vi havde hver især gået med vores iværksætterdrømme; Julia om at designe og sælge blonde bralets, og mig om at forhandle boliginteriør. Ingen af vores små ideér var rigtig blevet til noget, og en dag sad vi så og snakkede over en kop kaffe. Man bliver jo nemt inspireret af andre, der lever af at forhandle deres egne produkter. Mine forbilleder er fx Humdakin og Alfabetdyr, og Julia nævnte Caroline Abel.

Man bliver jo nemt inspireret af andre, der lever af at forhandle deres egne produkter. Mine forbilleder er fx Humdakin og Alfabetdyr, og Julia nævnte Caroline Abel.

Forretningsmodel og Instagram

Vi sad og snakkede om Instagram, og om hvordan man kunne sælge og markedsføre sig herigennem. Om hvor lækker en profil man kunne skabe med de rigtige billeder, og hvor relativt få midler man skulle bruge for at kunne starte det. Og så lå den lige til højrebenet. Jeg tror, det var Julia, der spurgte: “Skal vi ikke prøve at starte noget selv?”

Og så kørte det derfra. Jeg var ligeså klar på at starte noget, og midt i kaffen sad vi så med “Business Model Canvas,” og skitserede vores forretningsmodel, og snakkede om hvordan vores koncept grundlæggende skulle være – eller i hvert fald hvordan vi ønskede det skulle være 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top